fbpx

Personlig pleje

borger får hjælp til personlig pleje af medarbejder fra Privathjælpen

Er du visiteret hjælp til personlig pleje af Struer eller Holstebro Kommune, så kan du vælge, at det er et fast plejeteam fra Privathjælpen, der kommer og hjælper dig med dette. I Holstebro kan vi hjælpe dig fra 1. oktober!

Personlig pleje er en tillidssag

For nogle er det meget grænseoverskridende, at skulle have hjælp til personlig pleje eller praktisk hjælp, og derfor er det vigtigt, at du føler dig tryg ved dem, som skal hjælpe dig, og at du har tillid til, at bliver behandlet med værdighed og respekt.

Vi kan tilbyde at hjælpe dig med alle former for personlig hygiejne – det kan for eksempel være hjælp til bad, toiletbesøg, stomipleje, barbering, hårvask, få støttestrømper af og på, pleje af hænder og fødder m.m.

Hvis du er visiteret hjælp til personlig pleje, men ikke synes, at du får hjælp nok, så har du altid mulighed for at tilkøbe hjælp, når du vælger Privathjælpen som din leverandør. Uanset hvad du tilkøber hjælp til, så vil det stadig være en af medarbejderne fra dit faste plejeteam, som vil tage sig af at hjælpe dig, da vi ved, at det giver tryghed.

Hvordan får du hjælp?

Ønsker du Privathjælpen som leverandør, så skal du blot kontakte Visitationen ved Struer Kommune på tlf. 96848315 eller Visitationen ved Holstebro Kommune på tlf. 96114950. Læs mere om hjemmehjælp

Har du spørgsmål til, hvordan du kan få hjælp til personlig pleje, så endelig ring til os på tlf. 9684 0140. Vi kommer også meget gerne på besøg til en uforpligtende snak, så I har mulighed for at høre, hvad Privathjælpen står for.

Call Now ButtonRing til Privathjælpen